Vi lægger alle vægt på globalt medborgerskab, så hvorfor beskytter vi kulturel og sproglig mangfoldighed, spørger du måske?
Jeg vil give dig en hurtig gennemgang af, hvordan disse koncepter har udviklet sig. Artikel 55 (artikel 55) i FN-pagten, der blev underskrevet for 72 år siden, er meget fremadskuende. Artikel 55 fastslår, at internationalt kulturelt samarbejde og universel respekt for menneskerettigheder, uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion, er nødvendige betingelser for at fremme alles velfærd og skabe venskabelige forbindelser mellem nationer, og dette påstand er fremme og beskyttelse af kulturel og grundlaget for sproglig mangfoldighed.
Sprog og kultur er nøglekomponenter i vores identitet og de bånd, der binder samfund og nationer sammen. Ifølge definitionen af Encyclopedia Britannica er sprog "det konventionelle system for tale og skrivning, hvorved mennesker kommunikerer som medlemmer af en social gruppe og som deltagere i deres kultur. Sprogets funktioner omfatter kommunikation, selvidentitet, underholdning og fantasi. og frigør følelser". 1
Sprog og kultur er nært beslægtede, indbyrdes afhængige, former menneskers karakterer og er vidensbærere. Sprog og kultur hjælper os med at forstå os selv og identificere de grupper, vi tilhører.
Det anslås, at der er 6.909 sprog i verden i dag, hvoraf 96 procent tales af kun 4 procent af verdens befolkning. 2 Samtidig tales cirka 6 procent af sprogene af mere end 1 million mennesker, og disse sprog udgør tilsammen cirka 94 procent af verdens befolkning. Ifølge FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) er mere end halvdelen af verdens sprog truede.
En række nylige begivenheder har vist, at mange mennesker er blevet efterladt i globaliseringsprocessen, og vi genopdager identitet i denne sammenhæng, vi leder efter en følelse af at høre til, nogle mennesker er i angst på grund af identitetstab, alle er i søgen efter mening.
For at være virkelig bæredygtige, skal vi prioritere sprog og kultur højt for at klare voksende bekymringer og tilfredsstille ønsket om at høre til, som er kernen i bæredygtighed.
På nuværende tidspunkt er der 91 mindst udviklede lande, landfaste udviklingslande og små udviklingsøstater. Disse tre typer lande har de mest forskellige sprog og kulturer i verden. Som repræsentant på højt niveau for disse tre typer lande føler jeg mig meget begejstret, men jeg er samtidig bekymret, fordi disse sprog er på det mest truede niveau. Papua Ny Guinea er et lille udviklingsland med omkring 840 sprog, dobbelt så mange sprog som alle europæiske lande tilsammen. 4 Der findes omkring 1.300 sprog i Stillehavsregionen, men hvert sprog tales i gennemsnit af kun 1,000 personer. Der tales mere end 2,000 sprog i Afrika, hvilket tegner sig for omkring 30 procent af det samlede antal sprog i verden. Imidlertid er Afrika syd for Sahara hjemsted for de fleste sprog i verden, der er i fare for at uddø. Konsekvenserne af dette fænomen går ud over folks forståelse af sprog og kultur. Dette er ikke blot et spørgsmål om, hvordan man beskytter sprog og kultur, som er langt mere end kulturelle relikvier.
Forskning fra UNESCO viser, at der er en stærk sammenhæng mellem biodiversitet og sproglig mangfoldighed. Lokale og indfødte samfund har etableret omhyggelige klassifikationssystemer for den naturlige verden, der afspejler en dyb forståelse af deres miljø, herunder viden om plantevækst, næringsstoffer og havets velvære, hvilket gør det muligt for livskritiske og skrøbelige økosystemer at fungere normalt.
På den anden side er vi vidne til en hidtil uset blanding af sprog og kulturer forårsaget af urbanisering, hurtig international turisme og massemigration. Der er virkelig en dejlig fusion af kulturer i byer, mellem lande og kontinenter. I processen oplever lokale tilbagestående grupper og nytilkomne dog ofte fremmedgørelse, mens andre oplever angst over tab af identitet.
Denne tendens har to sider. De, der har adgang til IKT og mestrer internettets sprog, lever i en verden uden grænser, mens de, der ikke har adgang til IKT og behersker internettets sprog, er udelukket og marginaliseret. De føler, at deres eksistens, sprog og kultur forsvinder. Udover handel og andre lignende situationer er der mange fordele ved at bringe mennesker sammen, men vi skal sikre, at det ikke underminerer den personlige identitet eller den kulturelle og sproglige mangfoldighed. Vi skal sørge for, at kun nogle heldige får gavn af det, og at andre bliver udeladt.
Ud over at give os den vitale følelse af identitet og tilhørsforhold er sprog og kultur integreret på mange måder. Er mangfoldighed ikke det, der driver handel og turisme?
Stærke krav om identitet og tilhørsforhold tyder på, at vi skal vende tilbagegangen af kulturel og sproglig mangfoldighed. Vi skal lære de unge deres modersmål og samtidig give dem mulighed for også at lære andre lokale og fremmedsprog.
I fremskridtsprocessen står mennesker altid over for nye udfordringer. Vi har dog et ansvar for at lede forandring og møde udfordringer ved at sikre, at vores værdifulde kulturelle identiteter og sproglige mangfoldighed bevares. På baggrund af nutidens stadig mere forbundne verden vil mulighederne for meningsfuld interkulturel dialog og udveksling i fremtiden øges markant. Vi bør værdsætte, investere i og udnytte mangfoldighed til at bygge bro mellem kulturer. Som globale borgere bør vi leve i harmoni, fordi vi alle nyder godt af regional mangfoldighed. Hvordan man kan udnytte kulturel og sproglig mangfoldighed til at fremme interkulturel dialog og global forståelse og samtidig undgå at underminere vores følelse af identitet og tilhørsforhold er en global udfordring.